I Familie og Trivsel er vores DNA at sammen kan vi mere. Det er den måde vi gør og praktiserer socialt arbejde og det er den måde vi arbejder i praksis og med vores samarbejdspartnere. Det gør vi fordi vi trorpå at jo tættere borgeren og vi aktører der er rundt borgeren samarbejder, jo bedre løsninger og strategier kan vi sammen udarbejde. Fordi sammen kan vi mere og sammen kan vi skabe de bedste og mest bæredygtige løsninger omkring og for den enkelte. Det betyder i praksis at vi jævnligt, ud over statusrapporter, giver briefing på indsatsen til vores samarbejdspartnere i myndighed. Det betyder også at vi hurtigt informerer, hvis der er et relevant fokuspunkt. Vi ved at når vi tager ting i opløbet, bliver de lettere at løse og vi ved at problemer skal løses i fællesskab. Det betyder også, at vi samarbejder tæt med andre myndigheder end betalingsmyndighed samt skole/uddannelse, UU vejledere, psykiatri, hospital, egen læge, fritidsorganisationer eller helt tredje aktører, som er relevante for den enkelte borgers trivsel og forandringspotentiale.
Det tætte samarbejde som vi faciliterer gør, at alle aktører rundt om borgeren, har mulighed for også at lykkes med deres indsats. Uagtet om det er en borger, der har svært ved at deltage i tilbud under psykiatrien, et barn der ikke kommer i skole eller en voksen, der ikke kan fragte sig i offentlige transportmidler. Når vi samarbejder tæt, kan vi udarbejde skræddersyede løsninger, der muliggør det der før var umuligt for borgeren.
Sammen kan vi mere er også vores motto i samarbejde med den enkelte borger. Det er nemlig borgeren, der sammen med os skal skabe forandring. Det er en proces vi gør sammen, indtil den enkelte ikke længere har brug for os. Fordi vores DNA er at sammen kan vi mere arbejder vi også metodisk på, at når en borger er færdig i et forløb hos os, er der andre aktører, som borgeren sammen kan mere med. Det betyder, at vi samarbejder tæt civilsamfundsorganisationer og foreningsliv.