En tilgang der gør en forskel for individet

EMPOWERMENT – TILLID – RECOVERY – MENTALISERING - FAGLIGHED

I Familie og Trivsel møder vi hvert menneske med respekt og nysgerrighed. Vi tror på at alle mennesker gør det bedste de kan, og at man nogle gange kan være i en så svær situation at man skal have hjælp og støtte, før man kan udvikle nye og bedre strategier i livet.

Vi har en traumeinformeret tilgang, hvor vi er opmærksomme på at opstille de bedste forudsætninger for et godt første møde og et godt samarbejde mellem os og de mennesker vi har i forløb. Vi ser det som vores opgave at opstille de rette betingelser for, at de der kommer til os, kan opnå positive processer og forandringer, der hvor det er svært. Det gør vi både i vores måde at møde den enkelte borger, men også med den måde vi strukturer møderne på og med fokus på de fysiske omgivelser.

Det betyder i praksis, at vi altid prioriterer at:

  • Borgere, der er i forløb hos os, oplever at kunne have tillid til os – og at vi har tillid til deres oplevelse af egne liv
  • Borgere, der er i forløb hos os, oplever at kunne være trygge i relationen – det gør vi ved at være konsistente, ærlige og transparente

 

Det betyder også at vores familiebehandlere, kontaktpersoner og beskæftigelseskonsulenter arbejder med:

  • Empowerment og Recovery – vi tror på, at de mennesker der er i forløb hos os, kan noget og vil noget. Det er vores opgave at fastholde dette blik og understøtte den enkelte i processen henimod nye kompetencer, måder at håndtere det svære på, viden og evne til at stå stærkere i livet
  • Low arrousal i vores møde med de mennesker vi har i forløb. Det kan vi fordi vi fastholder samtalen således at den enkelte forbliver i sit tolerancevindue; der hvor han eller hun ikke kommer i overaktiverings- eller underaktiveringstilstand. Det gør vi fordi, at indenfor tolerancevinduet er det muligt for den enkelte at lære og tilegne sig nye strategier og kompetencer
  • Gennem afspænding, Nada Recovery og kropsbevidsthedsstrategier, understøtter vi low arrousal med borgere i forløb hos os. Vi oplever at med denne tilgang, er det lettere for mennesker med traume-historik, at tage imod og anvende nye metoder til bedre trivsel og evne til at opnå nye strategier i livet
  • Gøre følgeskab, der hvor der er behov for det – uanset om det er som bisidder til møder, som støtte under praktik eller som træning og eksponering. Vi arbejder med det, som den enkelte oplever er vigtigt, for at kunne opnå mere trivsel i familien og livet, og som kan være trædesten til at familien kan opnå handleplanens mål
  • Anvende metodemangfoldighed – Fordi vi mener at det er vores opgave at finde den tilgang der virker og ikke vores klienters opgave at passe ind i de metoder vi anvender

Vores metodiske afsæt er bredt og vi arbejder med metodemangfoldighed. Det gør vi fordi det er metoden der skal passe borgeren og ikke borgeren der skal passes ind i metoden.

Det betyder i praksis, at vi ud over en traumebevidst tilgang også arbejder med et metodisk afsæt indenfor mentaliseringsbaseret terapi, narrativ samtale og terapi, systemisk teori, løsningsfokuserede metoder, samt med low arrousal og nervesystem gennem kropsorienterede indsatser som Nada-Recovery, traumesensitiv yoga og afspænding/mindfulness. Vores metodiske tilgang betyder i praksis at selv borgere som ikke ønsker en indsats, hurtigt oplever at indsatsen har en positiv effekt på deres situation og derfor tager imod indsatsen, uanset årsagen til at der er bevilget en indsats.